Hvordan skal det se ud - hvad skal det indeholde

Der er i store træk 3 måder at udvikle sit site på. De har hver deres afsnit herunder.

Gør det selv

Man kan gøre det selv. I gamle dage var det nogle få linier - afhængigt af indholdet, selvfølgelig.

I dag er det væsentligt mere og slet ikke så enkelt.

Så et gør det selv site koster en masse arbejde og tager en masse tid. Ikke bare at komme i gang med, også at vedligeholde.

CMS

Et Content Management System sparer dig i princippet for en masse arbejde. Meningen med det er, som navnet siger, at du kun skal bekymre dig om indholdet.

Desværre går det ikke altid, som præsten prædiker - CMS'er kan en masse, men ikke altid det, du har brug for. Så se dig godt for og vær sikker på, at det CMS du vælger, kan alt det, du nogensinde vil få brug for. Ellers ender dit site med at indeholde det, CMS'et kan, i stedet for det du gerne vil vise!

Betal for udvikling

Man kan betale andre for at udvikle sit site. Som hovedregel er det dog kun et middel til at komme i gang. Opdateringer koster lige så meget som oprettelse af et nyt site. Og selv om man henvender sig til professionelle mennesker, er der ingen sikkerhed for, at sitet validerer. Der er mange om buddet, og ikke ret mange der er pengene værd, så igen skal man se sig for - og det er altså en løsning, der kræver et stort budget.